Man skal vel ikke klage over, at solen skinner, det gør jeg som sådan heller ikke, men behøver det at blæse så meget som det nu gør. Det ser ret vild ud at træerne begynder at smide bladene her midt i juli måned.. der vil nok også være en del der ikke sætter nyt løv igen. Selv om der skulle komme regn inden længe.
Der hvor jeg har vandet i køkkenhaven står det rigtig fint. Men der skal rigtig meget vand til, og kan det betale sig at bruge så meget strøm for at dyrke kartofler. Ja det tror jeg faktisk at det kan for der er nu også stor glæde ved at kunne hente dem der omme og vide at det er ret minimalt der er af kemikalier i dem.
Vi har altid haft mange bær.. så som solbær, hindbær, jordbær, rips, hyldebær og en del blåbær. Vi gemmer lidt i fryseren.. det meste spiser vi dog i sæsonen.. det er jo her de er bedst. Vi har i de senere år holdt pause med kål og salater i haven da trykket af Snegle har været alt for højt..og det med for meget kemi er jeg ikke så meget for.
Drivhuset er vi blevet endog meget glade for, her er det tomater, peberfrugter, salat og lidt kål der er det der høstes. Nogle dage er det rigtig meget der er at hente her i 2018 har vi høstet siden slutningen maj og det ser ud til at fortætte ind til frosten langt ude i efterår lukker det ned.
Blåbær er ret let at dyrke her i den Vestjyske muld.. der naturligt har et lavt ph værdi der ligger omkring de 5,5 så de kræver ikke så meget ud over vand og gødning her for at trives.og sætter hos os rigtig mange bær.
22